Retten til å arbeide sammen

Introduktionspakken til ”Our Rights Our Responsibilities” fremfører følgende tanker om temaet ”Retten til at virke sammen”:

”At være en del af en gruppe eller et team er en speciel følelse. Velfungerende grupper og teams er byg­get på troværdighed, respekt og tilhørsfølelse. Denne tilhørsfølelse er vigtig for alle, for vi er ”sociale væ­sener” som nyder hinandens selskab og fællesskab. Dette bevises af det faktum at vi samles for at arbejde og leve i grupper i alle lande og kulturer, selvom nogle fællesskaber er sær­ligt gruppe-tilbøjelige og andre er ikke. Uanset lokale sociale vaner er der ingen tvivl om at det at arbejde som et team kan medføre mange og store fordele. Man kan dele færdigheder, støtte hin­an­den og opnå meget mere. Man kan vinde respekt og en opnå større vinderfølelse. Samtidig op­står dy­be og langvarige venskaber ofte som et resultat af teamwork. Man kan blive beskyttet og på den måde føle sig sikker og tryg. En indgå­en­de kraftanstrengelse fra mange mennesker kan væ­re den eneste metode til positivt at forandre no­get. Ikke desto mindre kan det at arbejde i et team væ­re en kæm­pe udfordring som fordrer tålmodig­hed, tolerance og beslutningsdygtighed, især når man ikke har særlig myndighed over for gruppen. Dette kan forekomme i skoler, klubber, selv i ens egen fa­milie. At arbejde sam­men med andre er en god færdighed. Tænk blot på hvordan pigespej­der­ar­bej­det gør en forskel i denne sam­men­hæng.”

Denne aktivitetspakke handler om deltagelse, teamwork og konsensus. Den handler om at tænke over hvor­for vi vælger at arbejde sammen som pigespejdere, hvordan vi alle kan arbejde bedre sammen og om hvor­vidt vi burde overveje at arbejde mere og bedre sammen med andre menne­sker og andre orga­ni­sationer.

Aktiviteterne er udviklede til at hjælpe ledere med at motivere pigespejdere til at tænke mere klart over det at arbejde sammen, om deres rolle i deres enheder og i den store verden. Nogle aktivite­ter hjælper unge menne­sker til at tænke dybere over emnerne, andre beskriver metoder til at præ­­sentere sig selv og sine fremtids­pla­ner for andre. Nogle vil hjælpe dem til at medvirke ved ud­vik­lin­gen af gruppen, de tilhører. Uden al tvivl vil de 10 aktiviteter, der er udvalgt til pakken ikke væ­re re­levante for alle inden for vores mangeartede orga­ni­sa­tion. Brug dem som et udgangspunkt og til­pas eller tilret dem til at passe lokale forhold, behov og kul­tu­rer. Overvej det som et ansvar at tæn­ke uafhængigt og beskrive de bedste måder at støtte denne og andre ret­tig­heder på.

Alle de 6 aktivitetspakker for det treårige tema Our Rights Our Responsibilities arbejder med såvel ret­tig­­he­der som ansvarlighed, men de fleste fokuserer på overvejelser og opmærksomhed omkring sikring af rettig­he­der for en selv og for andre – og det faktum, at vores ansvar er udmøntet i den pas­sende handling som vi bør gøre for at opnå retten. Denne pakke er en smule an­der­ledes, fordi den fokuserer overvejende på ansvarlighed – vores ansvar for at arbejde konstruk­tivt sammen med andre mennesker – hvad enten dette er familiemedlemmer, klassekammerater el­ler menne­sker inden for en større eller lokal kreds. Et udgangs­punkt for at arbejde succesfuldt sam­men med andre er at være ansvarlig nok til at erkende at det at have ret­tigheder ikke er det samme som at få alt hvad man ønsker eller på den må­de, man ønsker. Imidlertid, selv om pakken fokuserer mindre end de andre på at hævde rettigheder, så er det en meget positiv pakke fordi den hele vejen frem­hæ­ver hvor meget man kan opnå gennem samarbejde. I denne sammen­hæng fremhæver "Retten til at virke sammen" de nødvendige færdighe­der for at sikre rettigheder i niveauopdeling, som det og­så er beskrevet i alle de andre pakker.

 

Resten af denne introduktion ser på det at arbejde sammen under en række overskrifter:

• Deltagelse: principper for at virke sammen
• Teamwork: mekanismen i samarbejde
• Forhandling: erkendelse af at samarbejde fordrer kompromis/konsensus

 

 Disse temaer følger en indledende udforskning af WAGGGS’ tilgang til samarbejde med andre.

To WAGGGS-hovedformål er:

”at videreføre pigespejderbevægelsens mål om at give piger og unge kvinder mulighed for selvtræning i karakterudvikling, ansvarligt medborgerskab og tjeneste i deres eget og i globale fællesskaber”

 

”at motivere til venskab blandt piger og unge kvinder i alle nationaliteter, inden for lande­græn­ser og globalt”

Derfor understreger pigespejderbevægelsen vigtigheden af ikke blot at opbygge teams inden for or­gani­satio­nen, men også af værdien af vores samhørighed med samfundet og vores bidrag som ansvarlige borgere i vo­res tjeneste over for andre. Tjeneste vor andre involverer pigespejdere i sam­fundsaktivi­te­ter, lokale, nationale og på internationalt plan.

I denne sammenhæng går ansvarligheden og de fordele, som er forbundet med ”at virke sammen”, lige til hjertet af WAGGGS og lige ud til vore samarbejdspartnere i den store verden – og de er der­for ansku­e­liggjort i samarbejdsaftaler, lister over organisationsmål, projektværktøjer og arbejds­pro­­gram­mer. Vore evner til at arbejde godt sammen inden for vore enheder og nationale og globale or­ganisationer er en fantastisk tildra­gelse, som vi er særdeles stolte af. De erfaringer vi gør som or­­ganisation mens vi stræ­ber efter at finde nye og meningsfulde samarbejdsopgaver, internt såvel som eksternt, må deles vidt om­kring, for de er baseret på en dyb forståelse ikke bare af samar­bej­de, men også af kompromis, og de bidrager derfor til fælles forståelse, overvejelse, harmoni og kam­­meratskab.

 

Deltagelse: principper for at virke sammen

  I de seneste år har der været en hurtig stigning i støtten til metoder til deltagelse og arbejde, i man­ge sam­men­­hænge og i mange egne af verden. Det synes som om alle: lærere, sundhedsarbej­de­re, rege­rings­admi­ni­stra­torer og akademikere for blot at nævne nogle få, fremfører værdien af at drøfte og over­veje interessenters synsvinkler. Det overordnede tema er at hvis det du gør, har ind­flydelse på andre, så har de ret til at være in­volveret i beslutningsprocessen.

Vi er tilsyneladende enige om at deltagelse er kædet sammen med fremgang. Hvorfor det og hvad er prin­cip­perne som gør deltagelse til en så vigtig faktor? Måske:

1. en forståelse for at inddragelse er vigtig – en erkendelse at fælles analyse og interaktion er den bedste måde at definere og implementere de ting, der bør ske

2. en anerkendelse af at perspektiver varierer – erkendelse af forskellighed ikke er det samme som kom­plek­sitet. Alle formulerer synspunker baseret på personlig erfaring, tilgængelig infor­ma­tion og på egne fordomme. Alle er forskellige og vigtige. Accept af denne forskellighed er ofte den enkleste måde at be­gynde en fremgangsproces på.

3. Accept af at gruppelæring er mere informativt end individuel læring – erkendelse af at kom­plek­­site­ten i verden vil kun åbenbares gennem gruppeanalyse og interaktion.

   erkendelse af at sammenhæng tæller – deltagelsesprincipper skal muligvis tilføjes forskelligt for at pas­se til forskellige forhold og mennesker. Mennesker er selv bedst i stand til at definere den bed­ste måde at indgå i fællesskaber i egne sammenhænge.

4. Understøttelse af formidling og forhandling som nøgle-støttemetoder hvis deltagelse skal fø­re til suc­ces.

5. En tro på at deltagelse medfører forandring – ikke blot i den forstand at problemet efter­for­skes, men og­så medførende ændrede holdninger og adfærd hos de involverede enkeltperso­ner og grupper. Ofte sti­ger motivationen og den enkeltes evne til at samarbejde for at frembrin­ge en positiv forandring bety­de­ligt. 

 

 

Imidlertid har begrebet ”deltagelse” forskellig mening for forskellige mennesker, og det kan bruges til at beskrive en proces, hvor mennesker ganske enkelt bliver informeret om kommende hændel­ser (så­kaldt ”pas­siv” deltagelse), eller til at beskrive en situation hvor menneskene deltager ved u­afhængige initiativer (så­kaldt selv-mobilisering). Derfor må man være varsom før man beslutter hvad der menes når ordet bliver brugt.

 

Hvorfor er deltagelse et udgangspunkt når opmærksomheden rettes mod rettigheder og ansvar? Svaret ligger i det faktum at vore rettigheder og ansvar fastsættes inden for den gruppesammen­hæng vi lever i – vore sam­fund, familier, skoler eller ungdomsorganisationer. Hvis vi ikke arbejder godt sammen in­den for disse grup­per så vil vi have svært ved ikke blot at sikre egne rettigheder men også at genkende og erkende andres rettigheder.

 

Tænk på hvordan principperne for deltagelse: inddragelse, samhørighed om principper, gruppe­læring, er­kendelse af sammenhæng, støtte og forandring bliver understøttet inden for din egen spejderenhed.

 

Teamwork: mekanismen i samarbejde

Hvorfor er teams vigtige? De fleste sociale grupper bliver dannet fordi de tiltrækker mennesker som de­ler fælles mål og som har brug for at samarbejde for at nå disse mål. Sådanne ”teams” kan frembringe enestå­ende fordele fordi de skaber resultater, som ikke ville fremkomme hvis gruppen ikke eksisterede (også kal­det synergi-effekt). Som medlem i en pigespejderenhed er du også grup­pemedlem. Der er man­ge fordele ved at være medlem af lige netop denne gruppe:

 

 

• Som i en familie kan gruppen give støtte og hjælp til sine medlemmer
• Gruppen kan koordinere de enkelte personers aktiviteter
• Gruppen kan skabe engagement
• Den kan tilbyde et sted at høre til og på den måde imødekomme et menneskeligt basisbehov
• Gennem gruppen kan behov for læring og udvikling identificeres
• Gruppen kan bidrage med læring til sine medlemmer
• Den kan optimere kommunikation/information
• Den kan tilbyde tilfredsstillende, stimulerende og fornøjelige omgivelser for gruppens medlem­mer

 

 

For at arbejde godt sammen i en social enhed fordres det, at medlemmerne ”tænker som et hele”, at de over­ve­jer omstående principper for deltagelse, at de også overvejer gruppens natur og kultur. Derfor er succes­fuldt samarbejde ikke bare vigtigt for værdibaserede organisationer som WAGGGS. I de sene­ste år har team­work været erkendt som en særdeles vigtig bidragyder til det fælles resultat i næsten enhver organisationsty­pe. Der er adskillige grunde til dette:

 

 

• Det er tydeligt at mennesker der arbejder sammen og som bliver ledet forsvarligt meget ofte opnår me­get mere end individuelt arbejdende mennesker;
• Multikulturelle eller multikapable grupper er særligt vigtige, fordi mennesker med forskellige kvalifi­ka­tioner og med forskellige livserfaringer bibringer samarbejdsprocessen forskellige ideer og hold­ninger;
• I den udfordrende verden, vi lever i, kan ingen person individuelt have al viden om et emne, og derfor må informationer deles med andre for at målene kan nås.

 

 

 

Gruppefællesskab: WAGGGS tilbyder alle sine medlemmer et enestående form for kammerat­skab og tilhørsfølelse. Det gør vores organisation meget speciel – og det at være sammen med andre i fælles­skabs­ånd er en del af alles rettigheder. Se på hvordan de følgende rettigheder un­derstreger den enkel­te persons ret til at deltage og hvordan hver eneste af disse rettigheder indebærer samvær med andre:

 

 

• Du har ret til at sige hvad du tænker, og til at blive taget alvorligt, især hvis det drejer sig om noget, der påvirker dig selv, f.eks. din skole, familiebeslutninger or en retssag, som du er in­volveret i;
• Du har ret til at møde andre mennesker og til at indgå i eller starte dine egne grupper, så længe dette ikke strider mod andre menneskers rettigheder.
• Du har ret til at lege, og til at slappe af med f.eks. sport, musik, drama og kunst.

 

 

 

Deltagelse i gruppeaktiviteter er en af de bedste metoder til at få kendskab til og hævde rettig­he­der. Ud over pigespejdergrupper er der mange forskellige slags ungdomsklubber og ung­doms­råd, som sam­ler unge på en konstruktiv måde. Ved at være ledet af de unge selv er disse fora en god måde til at få unges stemmer hørt i samfundet. Nogle grupper har et specielt fokus – f.eks. giver e­levråd eleverne mulighed for at udveksle me­ninger om skolens ledelsespraksis. Andre lokale grupper er etableret i man­ge lande for at tage sig af miljø­em­ner, sundhedsemner eller for at støtte udvikling af lokale facili­teter.

 

Alle disse muligheder for at arbejde sammen med andre unge mennesker mod fælles mål kan medfø­re kam­meratskab og venskab – men for at deltage optimalt og virkelig gøre en forskel kræves der at alle i gruppen er gode holdspillere. Men hvad menes der med det?

 

Hvad former et effektivt team? Der er foretaget mange undersøgelser og øvet megen forskning i et for­søg på at forstå gruppers effektivitet og på at finde den rette balance mellem færdigheder, evner og mo­tivation in­den for en gruppe. De nedenstående karakteristika i tabel 1 er fundet som de vigtigste be­tingelser for ef­fek­tivt teamwork – vi kan overveje disse i sammenhæng med vore erfaringer i WAGGGS.

Tabel 1: Vigtige elementer for effektivt teamwork

Afbalancerede roller	Mennesker i teams eller sociale grupper foretrækker at have bestemte roller – nogle påtager sig lederrollen, andre tillader deres kreative eller deres støttende side at være fremherskende. Roller fremkommer af den enkeltes adfærd, de op­gaver de frivilligt påtager sig og af hvor godt de matcher forskellige opgavers løs­ning. Ingen roller er bedre eller vigtigere end andre, men hvis der er ubalance i gruppen, kan konflikter opstå mellem medlemmerne, eller nogle opgaver kan bli­ve overset.
Klare og fælles accepterede mål	Mennesker har brug for at vide hvad de skal opnå mht. resultater, og for at kende strategien for at opnå disse resultater. Ved at sikre en fælles forståelse for måle­ne får man forenet et team eller en social gruppe, ligesom man fokuserer deres energi og produktion. Uden dette fokus kan grupper miste retningen, og det en­kelte menneske kan miste motivation.
Åbenhed og konfrontation	Mennesker arbejder bedst når de kan udtrykke sig ærligt og åbent, også i svære situationer, og når misforståelser opstår; hermed kan oplevelserne bruges som en mulighed for læring.
Støtte og tillid	Mennesker har brug for gode fællesskaber med andre for at arbejde godt; de har brug for at blive værdsat og respekteret. Personlige relationer inden for en (ar­bejds)gruppe bør være karakteriseret ved støtte og tillid, hvor mennesker så vidt muligt hjælper hinanden.
Samarbejde og konflikt	Graden af gensidig hjælp og brug af hinanden er en indikator for gruppens ef­fek­tivitet. Hvis der ikke eksisterer teamwork, vil mennesker foretrække at arbejde i­soleret og hverken tilbyde eller modtage hjælp fra kolleger. Ikke desto mindre har vi alle behov for denne hjælp for at yde optimalt.
Sunde arbejdsmetoder	Der bør være klare retningslinier til stede, således at medlemmerne er tillidsfulde omkring måden at gøre tingene på, omkring håndtering af ukendte situationer og omkring tilbagemelding og informationsdeling om opgaverne. Uden sådanne ret­ningslinier vil mennesker være usikre omkring opgaveløsning og kommunikation af vanskeligheder og succeser.
Passende ledelse	I nogle teams eller grupper er kvaliteten af relationerne mellem ledelse og med­lemmer så lave, at man simpelthen ikke kan komme i gang med opgaverne. Når mennesker ikke kan stole på eller have tillid til deres leder, vil der ikke eksistere anden form for samarbejde end fælles modarbejde. Den effektive gruppeleder bør være en del af gruppen. Forholdet mellem leder og medlem bør baseres på forståelsen af gensidig hjælp for at udfylde egen rolle på bedst mulig måde.
Regelmæssig måling, evaluering og refleksion	Teamet eller gruppen bør regelmæssigt reflektere over mål, retning og metode. Om nødvendigt bør procedurer tilpasses efter nyeste tildragelser. Der bør være mu­ligheder for regelmæssige produktive og stimulerende drøftelser, hvor alle gruppemedlemmer deltager og tager ejerskab for aktiviteterne som beslutnin­gerne resulterer i. Nye ideer bør modtages positivt – for at hjælpe gruppen til ud­vikling og succes.
Personlig udvikling	Mennesker som ikke udvikles er signal om dårligt teamwork eller social fiasko. Hvis et team skal være effektivt, må det løbende udvikles og dette indebærer og­så konstant støtte til personlig såvel som fælles udvikling.
Gode relationer	Teams/sociale grupper har udbytte af gode relationer med andre grupper – for at dele og udveksle ideer og somme tider ekstra støtte. Sådanne relationer opbyg­ger ligeledes selvværd og udvikler profilen for de involverede grupper.
God kommunikation	Kommunikationen bør være effektiv såvel internt i gruppen/teamet som med udenforstående. Kommunikationsmetoderne kan være mange slags.

 
Hvordan passer værdier og principper for deltagelse med teamwork eller gruppearbejde?

Alle i en grup­pe er vigtige og bør føle sig involverede. Deltagelse er vigtig fordi det styrker den enkelte gruppedeltager og udvikler gruppen. Kerneværdierne i tabel 2 er essentielle for at forstå udbyttet af gruppedeltagelse; fuld deltagelse, fælles forståelse, beslutninger der involverer alle og delt ansvar.

Tabel 2: Kerneværdier for succesfuld gruppedeltagelse

Fuld deltagelse	I en deltagergruppe bør alle medlemmer opfordres til at udtale sig, komme med ideer og sige hvad der er på sinde. Dette styrker gruppen på flere måder. Medlemmer bliver mere modige til at tage vanskelige emner op og til at stille for­slag. De lærer hvordan man kan udveksle indskydelser og ideudkast. Og de bliver mestre i at opdage og anerkende forskelligheden i de meninger og baggrunde hen­hørende til deres gruppe.
Fælles forståelse og gruppelæring	For at opnå fremskridt i en gruppe bør dens medlemmer forstå og acceptere be­ret­tigelsen af andres behov og mål. Dette grundkrav om accept og forståelse er kilden til udvikling af innovation, kreativitet indeholdende alles synspunkter
Beslutninger der involverer alle (herunder også beslutningerne)	Beslutninger som indbefatter alle har størst chance for at blive gennemført. Beslutningernes virkeliggørelse opstår fra inddragelse af alles synspunkter og be­hov. Disse beslutningers omfang og visioner udvides til at udnytte virkeligheds­bil­ledet ikke bare hos den kvikke, den veltalende, den mest magtfulde og indflydel­sesrige, men også hos den langsomt tænkende, den generte og den svage. Husk at ”alle har en del af sandheden i sig”!
Delt ansvar	I deltagergrupper har medlemmerne som oftest en stærk følelse af ansvarlighed for at skabe og udvikle ideer. De anerkender at de må være villige og i stand til at implementere deres forslag, så de gør sig mange anstrengelser for at give og få in­put før endelige beslutninger tages.

 

 

Hvad er fordelene ved deltagerværdier med hensyn til den måde, de enkelte arbejder sam­men i grupper?
Deltagerværdierne nævnt ovenfor giver hvert medlem af en gruppe et grund­sæt af principper for at kommunikere og samarbejde med hinanden. Troskab over for disse vær­di­er frembringer bemær­kel­sesværdige resultater: stærke enkeltpersoner, stærkere grupper og lang­tids­virkende resultater. Ge­ne­relt set er det evnen til at arbejde godt sammen som giver gruppen mulighed for at få tingene gjort.

 

Konklusion: For at arbejde effektivt i grupper er det nødvendigt at kende ikke bare til vores egen per­son­lighed og præferencer, men også til de samme karakteristika hos vore gruppekolleger. Vi bør vide hvordan vi roser og støtter hinanden. Vi må erkende at denne ”opdagelsesrejse” tager tid og kan være svær. Imidlertid, når grupper arbejder godt, så udvikler de kvaliteter som fører dem mod deres mål. Endelig bestyrker teamwork vores bevidsthed om behovet for at høre til, fordi vi som individer arbejder bedst når vi er en del af en ”familie” som forsyner sine medlemmer med støtte og hjælp, når den er mest ønsket.

 

WAGGGS er en global familie, som vi alle tilhører. Ved at arbejde sammen som et globalt team, bygget af nationale og lokale grupper, kan vil tilføre meget til vores egen udvikling som individer, og desuden kan WAGGGS som organisation tilbyde dette til hele verden. Unge mennesker kan arbejde godt sam­men inden for WAGGGS – ved at lære af hinanden om ærlighed, hæderlighed, inddragelse, deling og medmenneskelighed. Gennem denne læring stræber vi alle for at undgå indspisthed fra etniske, religiøse, racistiske og kulturelle fordomme.

 

Forhandling: erkendelse af at samarbejde fordrer konsensus.

Det ville være oplagt at formode ud fra det ovenstående om deltagelse og gruppearbejde, at det at ar­bejde sammen fører til det bedste resultat for alle involverede. Men det er nok nærmere sandhe­den at sige, at fælles arbejde, hvis det er gjort godt, fører til det bedste resultat for gruppen som hel­hed. Dette betyder derfor ofte, at fælles opgaveløsning fordrer kompromis – afbalancering af den enkeltes ønsker mod de øvrige gruppedeltageres, overvejelse af egne rettigheder inden for sammenhængen med an­dres rettigheder, og endelig socialt ansvar for de beslutninger, vi som individer tager. Sådanne kompro­miser er ikke altid lette at opnå eller acceptere – hvorfor forhand­lingskompetence bliver en vigtig kvalifi­kation for succesfuld gruppedeltagelse, for har vi følelsen af at have forhandlet godt, så er det lettere at acceptere resultatet uanset at det er et kompromis.

 

Forhandling er nærmest et skræmmende ord – men faktisk bruger de fleste af os denne evne helt ufor­melt og regelmæssigt – når vi overtaler venner eller familie til at være med på f.eks. vore pla­ner eller syns­punkter. God forhandling er baseret på evnen til at få sine synspunkter frem. Dette afhænger ofte af:

• Din personlighed

• Din evne til at have gode relationer til andre

• Dine metoder

• Dit engagement i dine holdninger

• Din evne til at bedømme andre mennesker og til at lave aftaler med dem

 

Det er utvivlsomt sandt at nogle mennesker er bedre til at forhandle end andre. Hvis de udnytter dette, vil de måske blive betragtet som ”vellykkede” af nogle, men som ”manipulerende” af andre. Denne for­skel i perspektiv er vigtig når vi forhandler om vore rettigheder, fordi vort ansvar ligger i at udnytte vore forhandlingsevner til at opnå et retfærdigt resultat med hensyntagen til relationerne.

 

Der er mange eksempler i historien på magtfulde, manipulerende eller bedrevidende personer som har udnyttet fordelen til at sikre en bedre aftale for dem selv end for andre. Du kan sikkert bruge din egen enheds debat om Retten til at virke sammen og relevansen af deltagelse, teamwork og forhandling til at udforske denne interessante overvejelse.

 

Slutning

Vi håber aktiviteterne, som er indeholdt i denne emnepakke vil fremme dine tanker om at virke sam­men, og at de vil blive udgangspunkt for udvikling af nye aktiviteter, som kan bringe vort globale fæl­lesskab stadigt mere tæt. Husk også at Retten til at virke sammen er en af de seks pak­ker om rettig­heder. Disse emner er tæt forbundne og det vil være muligt at finde måder at binde aktiviteterne fra flere emner sammen og på denne måde få et mere sammenhængende overblik over rettigheder og ansvar. For eksempel, hvordan kan emner om demokrati, som er nævnt i ”Retten til at blive hørt bi­drage til dine overvejelser over Retten til at virke sammen.

 

 

 

 

 

 

AKTIVITETSPAKKE

 

 

Introduktion til aktiviteterne

 

Alle aktiviteter kan bruges som selvhjælp eller hjælp til andre. Nogle aktiviteter udføres bedst individu­elt, andre gruppevist. Nogle aktiviteter opfordrer spejderne til at arbejde tættere sammen med lokal­sam­fundet, andre opfordrer til international aktivitet. Aktivitetsarkene giver dig råd om relevansen af hvert af ovenstående forhold.

 

I forbindelse med udførelsen af hver enkelt aktivitet, så glem ikke PR

• Partnerskab: kan vi involvere andre organisationer i aktiviteten?

• Offentlighed: kan vi medvirke til forbedring af profilen af vores arbejde, enten gennem medierne, eller ved informationsdeling?

• Rapportering: hvordan fortæller vi om vores arbejde så vi kan bevare resultaterne af vore anstrengelser?

 

Aktivitetsarkene er skrevet til ledere til direkte brug til WAGGGS-medlemmer eller til individuelt brug for dem, der arbejder alene. Tilpas aktiviteterne til jeres behov.

 

Arkene kan fotokopieres og mangfoldiggjort, eller dele af dem kan blive læst op eller skrevet på tavle eller flipover under spejdermøder.

 

Aktiviteterne, som er indeholdt i denne pakke, er tænkt som et udgangspunkt, eksempler som kan bruges hos jer eller ej. Et af ”ansvars-områderne” i temaet er selvstændig refleksion over de bedste måder at støtte rettigheder på.

 

Vi håber, at du vil udvikle nye ideer som er om muligt endnu mere passende for jeres lokale betingelser og behov, og at du vil dele disse med andre.

 

Aktivitetene bør tilpasses til lokale behov.