Aktivitet 2: Livets regelsamling

Hensikten med denne aktiviteten er å motivere deltagerne til at overveje hvordan de gerne vil leve og virke fredsommeligt samen inden for deres spejdergruppe og i deres samfund.

 

Metode

  1. diskuter i gruppen de rettigheder, som deltagerne mener er vigtige.

  2. bed hver deltager at lave en prioriteret liste over hendes 10 vigtigste rettigheder.

  3. hver spejder sammenligner sin liste med en anden spejder, og sammen laver de en prioriteret liste over 10 rettigheder, som de begge finder vigtige

  4. gentag sammenligning og udarbejdelse af fælles prioriteret liste mellem 2 par.

  5. endelig skal hele gruppen udarbejde en fælles prioriteret liste over 10 rettigheder.

  6. sammenlign de regler, som deltagerne anviser med pigespejderloven, som deltagerne gennem deres spejderløfte har lovet at efterleve. Hvordan hænger disse to regelsæt sammen?

 

Resultat

Processen med at gennemarbejde et emne gennem stadier af diskussion er vigtig. Erkendelsen af at forhandling er en betydelig del af rettighedsprocessen er vigtig. I den sidste ende ved alle hvad der gennem gruppearbejdet forventes af hende i gruppen, og dette fremmer fredsommelige arbejds- og livsbetingelser.

Relationer og offentlighed

Bed gruppen overveje hvorledes klarhed omkring forhandlings- og samtaleregler kan få partnerskaber til at arbejde mere effektivt, og bed dem have dette i baghovedet næste gang de skal arbejde i en gruppe.

Langtidsvirkning

Lav en personlig scrapbog til opsamling af de resultater og tanker, der fremkommer undervejs i arbejdet med denne og andre aktiviteter

Aldersklasse

Kan bruges i alle aldersklasser, hvis man tager hensyn til alder og modenhed mht. rettighedernes formulering.

Bemærkninger

Denne aktivitet kræver tid nok til diskussionen. Måske kan det være nyttigt at indlede med en diskussion om forskellen mellem behov og ønsker. Mind alle om at det at forhandle rettigheder aldrig er nemt. Det kan også være nyttigt at indlede med en introduktion til forhandlingsteknik før du tager hul på selve aktiviteten.