Aktivitet 6: Samarbejds-kvadrater

At udforske og analysere nogle af elementerne i samarbejde; for enkeltpersoner at se på egen adfærd under gruppearbejde

 

Metode

Skabelonerne til aktiviteten findes i særskilt fil – men kan også downloades direkte

Fra www.wagggsworld.org - se under ”Around the world” - ”World Projects”

  • Our Rights Our Responsibilities - The Right to Work Together s. 16.

  1. Lav nogle sæt kort efter omstående skabeloner. Skær hvert kort nøjagtigt efter anvisningens opdeling. Der er 5 kort i hvert sæt. Kom kortene i en kuvert, mærk evt. med gruppenavn, - nummer eller farve.

  2. Del deltagerne ind i grupper på 5 personer – der skal være et sæt kort pr. gruppe.
    Det kan være en fordel at give hver gruppe sin bestemte farve kort.
    Hvis der er flere deltagere end til 5-personers grupper, kan nogle udpeges som observatører.

  3. Start aktiviteten med at forklare at den giver alle mulighed for at observere hvad der er vigtigt i gruppesamarbejde. Bed deltagerne sætte sig gruppevis rundt om borde eller i rundkreds på gulvet, så alle i gruppen har frit syn til pladsen midt i gruppen.

  4. læs instruktionerne højt for alle deltagende grupper:

”Hver gruppe får en kuvert med kartonstykker, der tilsammen former kvadrater. Når signalet til start gives, skal hver gruppe forme 5 ens (både størrelse og facon) kvadrater, mens følgende regler overholdes:

  1. ingen må tale eller give signaler – opgaven skal løses i total stilhed

  2. ingen må tage / bede om et stykke fra nogen anden, men alle må give stykker til andre”.

  1. Opgaven er løst når hver person har et færdigt kvadrat foran sig med samme størrelse som de andres.

Resultat

Deltagerne erkender at deres individuelle ønsker om at forme et kvadrat er sekundært i forhold til gruppens opgave – at lave 5 kvadrater. Personlig succes er ikke altid det samme som gruppesucces og kan somme tider besværliggøre gruppens målopnåelse.

Langtidsvirkning

Lav en personlig scrapbog til opsamling af de resul- tater og tanker, der fremkommer undervejs i arbejdet med denne og andre aktiviteter


I kan også beskrive aktiviteten i en aktivitetsbog, så den kan bruges i en anden sammenhæng eller ved en anden lejlighed.

Aldersklasse

Alle aldersklasser, men meget unge spejdere kan finde opgaven for svær – her kan du i stedet bruge billeder fra et blad, eller postkort, der klippes i stykker.

Bemærkninger

Det er vigtigt at bruge nogen tid på debriefing/evaluering af denne aktivitet. Spørg:

  • Hvad skete der? Blev opgaven udført hurtigt? Hvorfor/hvorfor ikke?

  • Samarbejdede I i gruppen? Ville et forbedret samarbejde have hjulpet?

  • Hvilke rolle spillede de enkelte i gruppen undervejs?

  • Var der nogen, der følte sig frustreret? Hvordan bearbejdedes denne følelse?

  • Var der nogen, der overtrådte reglerne? Hvordan?

  • Hvad noterede observatørerne sig?