METODE
Der er forskellige aktiviteter, som gruppen kan lave for at arbejde med adgang til uddannelse:
-
Lav fotokopier af ark 1. Bed gruppen kigge på tegneserien i grupper á 4-5 personer, og lav en liste over, hvad der begrænser folks adgang til udstillingen. Hvem går det ud over? Hvilke rettigheder påvirkes? Diskuter, hvem I regner med har taget beslutningen, om adgangsmulighederne. Hvad kan årsagerne være? Hvordan tror I de forskellige folk på tegningen reagerer?
-
Lav fotokopier af ark 2 ”Nægtede rettigheder”. Klip arket ud og lad pigerne arbejde i mindre grupper med to af kortene og en kopi af ark 3 ” Globalt dokument om menneskerettigheder”. Bed hver gruppe om at finde ud, hvilke rettigheder der er overtrådt. Sammenlign resultaterne med de rettigheder, der blev overtrådt i punkt 1. Når nogle rettigheder overtrædes, hvilken betydning har det så, i forhold til at overtræde andre rettigheder?
-
Lav til sidst en positiv historie ved at kigge på nogle af ”Historierne om overholdte rettigheder” på ark 4. Bemærk at disse historier er fortalt af de samme folk, som beskrev, hvordan deres rettigheder blev overtrådt på ark 2.
RESULTAT
En større forståelse for at enhver kan nægtes rettigheder på grund af det miljø, de lever i, og at der er mange forhindringer for lige adgang. At blive opmærksomme på, at vi alle vil møde forhindringer på et eller andet tidspunkt i vores liv. En større opmærksomhed omkring, hvad vi kan gøre for at undgå at folk forhindres i at få overholdt deres rettigheder.
UDVEKSLING AF IDÉER & PR
I vil muligvis kunne finde en lokal organisation, f.eks. en skole, som I kan indlede et samarbejde med om adgang til undervisning. Undersøg, hvordan I bedst kan hjælpe.
FORSLAG TIL AT GEMME ERFARINGERNE
Lav en udstilling af jeres arbejde om emnet. Gør en indsats for at gøre jeres eget mødested tilgængeligt for alle.
ALDERSGRUPPE
Alle aldersgrupper kan arbejde med emnet og komme med brugbare forslag.
BEMÆRK
Husk at folk kan nægtes adgang på grund af fysiske handikaps, transport problemer, mangel på børnepasning, udgifter, åbningstider – tænk bredt i forhold til emnet ”adgang til læring” og deres indbyrdes afhængighed.
OVERTRÅDTE RETTIGHEDER
Det er ikke muligt for handicappede børn at gå i skole der hvor jeg bor. Der findes special skoler, men de adskiller handicappede børn fra deres forældre, naboer og omverden”.
Rima Matar, 16-årig skoleelev. ”Jeg er blind”.
”Jeg bliver ked af det i skolen, når folk giver mig øgenavne og skubber til mig. Det er hårdt at gå op og ned ad trapperne og rundt på skolen. Jeg er træt, når dagen er gået”.
Lynn Woodward, 15-årig skoleelev. ”jeg har svært ved at gå, tale og lave matematik”.
Min sidste skole nægtede at lade mig komme tilbage, fordi der hverken var trapper eller elevator. Jeg kan ikke komme rundt i byen alene. Jeg kan godt lide at svømme, men der er ingen svømmehal, der vil lade mig komme ind. Der er mange, som ikke taler til mig eller til andre handicappede. Andre hjælper mig, men de behandler mig som om jeg kun kan klare mig ved andres hjælp. De ser mig ikke et menneske, der har behov og følelser ligesom alle andre”.
Mohammad Shamma, 17-årig skoleelev. ”Jeg blev lam efter at være blevet skudt”.
”Jeg elsker at dyrke sport. Jeg er på kvindelandsholdet i basketball for kørestolsbrugere sammen med 8 andre kvinder. Vi øver 2 gange om ugen i en sportsklub og laver øvelser hver dag. Jeg nyder virkelig spillet; det giver mig mulighed for at glemme alt andet. Da de gik i gang med at bygge det nye sportsstadium, opdagede vi at der ikke var ramper til kørestolsbrugere”.
Imane Saab, 28 år og arbejder for Libanons Organisation for siddende handikaps. ”Jeg har et fysisk handikap”.
”Jeg gik glip af en del skolegang og lærerne ville ikke lade mig gå op til eksamen. De sagde, at jeg ville dumpe og blive nødt til at gå om”.
Marie Rose Younes, 19-årig studerende. ”Jeg har mange problemer med mit ben og er blevet opereret mange gange”.
”Vores familier siger, at man ikke kan gifte sig med en handicappet. De sagde, at min kone ikke ville være i stand til at klare sig i huset. Før vi blev gift, fortalte jeg min læge om mine planer om at få børn, men han sagde, at det ikke kunne lade sig gøre”.
Suhell Chehab, elektricitetsarbejder og gift med Samar, som arbejder hjemme. ”Vi bruger krykker”.
”Før var jeg taglægger. Jeg elskede mit arbejde. Jeg var også en habil fodboldspiller og har engang været til prøve hos Leeds United. Efter ulykken blev jeg lidt skør i bolden. Jeg troede, at livet var slut. Jeg troede ikke længere det var muligt at komme til at dyrke sport igen, eller at få et job, eller overhovedet at lave noget fornuftigt”.
Steve Owen, 31-årig basketball spiller. ” Jeg blev lam efter en arbejdsulykke”.
”Det er svært at komme rundt på egen hånd. Det er irriterende, altid at skulle bede andre om hjælp. Biler er farlige, fordi de er parkeret på steder, hvor handikappede skal krydse gaden”.
Khaled Ramadan Jzadi er aktivt medlem af Libanons organisation for siddende handikaps. ”Jeg er kørestolsbruger”.
GLOBALT DOKUMENT OM MENNESKERETTIGHEDER
Som svar på telefonopringninger fra befolkningsgrupper og organisationer, som Oxfam (en engelsk velgørenhedsorganisation) arbejder sammen med på verdensplan, er der blevet skrevet ti grundlæggende rettigheder. Listen blev til over en længere periode, hvor man samarbejdede med en gruppe af folk, som slider under fattigdom og uretfærdighed. Rettighederne tager højde for status og indbyrdes afhængighed. De er alle baseret på allerede eksisterende lovlige rettigheder, som de fleste lande allerede påstår at de tilbyder deres borgere, men som oftest ikke holder i virkeligheden.
Enhver har en grundlæggende ret til:
Et hjem
Ikke kun et tag over hovedet, men et sted de kan føle sig hjemme og i sikkerhed.
Rent vand
Vand, som det er sikkert at drikke, vaske sig i og bruge til madlavning.
Nok at spise
Rigeligt med ordentlig og sund mad.
Et sundt miljø
Et miljø, som er fri for forurening, ulykker og oversvømmelser.
Beskyttelse mod vold
Inklusive effekterne af krig, vold i gaderne og i hjemmet.
Lige muligheder
Lige muligheder for alle uanset race, køn, seksualitet, alder, religion, klasse eller nationalitet.
Medbestemmelse for egen fremtid
Retten til at ens meninger og ønsker bliver hørt og regnet for noget, og til selv at bestemme hvad der skal ske i ens liv.
En uddannelse
Gratis, ens og alderssvarende uddannelse for alle børn og voksne, som ikke tidligere har fået det tilbudt.
Et levebrød
Mulighed for at skaffe sig selv mad på bordet – f.eks. jord til at dyrke, en nyttig færdighed, jobmuligheder, understøttelse eller anden form for statsstøtte.
Sundhedsvæsen
Inklusiv forebyggelse og behandling af sygdomme og handikaps.
Disse grundlæggende rettigheder hører sammen; folk har brug for dem alle sammen. Hvis én tages ud af sammenhængen, påvirker det de andre. Hvis man for eksempel ikke har et sundt miljø, vil der ikke være rent drikkevand og ordentlig mad, og det vil igen gå ud over sundheden.
OVERHOLDTE RETTIGHEDER
Mohammad Shamma:
”Jeg har gået på denne her skole i 8 år nu og det er jeg meget glad for. Der er store døre og elevator. Når jeg får nye venner, som ikke sidder i kørestol, bliver jeg glad. De respekterer mig og ser ikke mit handikap som en forhindring. Min IT-lærer er min yndlingslærer. Han er mere en ven end en lærer. Når jeg en gang er færdig med skolen, er det mit ønske at blive grafisk designer og at komme ud og rejse”.
Rima Matar
”Mine venner i skolen er hjælpsomme og til at stole på. De behandler mig på samme måde, som de behandler alle andre. Min lærer i arabisk er min yndlingslærer. Hun tager ikke særlige hensyn til mig og behandler mig som om jeg er normal, hvilket jeg er glad for. Jeger glad for at gå i skole, især når jeg får gode karakterer. Jeg kan ikke lide, når vi skal til eksamen første skoledag. Jeg kommer også hos Ungdomsorganisationen for blinde for at lære blindskrift. De hjalp mig med at komme i skole og de hjælper mig stadig på mange måder. Når jeg er færdig med skolen vil jeg være advokat.
Lynn Woodward
”Elevatoren har løst mange af mine problemer, især problemerne med at komme op ad trapperne” Min støttelærer er meget dygtig, især til naturvidenskab, matematik og P.E.(?!) Min yndlingslærer er min formningslærer, som er noget ganske særligt. Han er meget venlig overfor mig og hjælper mig. Hvis der er nogle, som giver mig øgenavne, taler han med dem. Jeg er meget glad for at være sammen med alle mine venner og alle mine yndlingslærere. Jeg var især glad for den aften hvor vi havde ”Record of Achievement” og hvor vi blev fotograferet sammen. Jeg er kommet ind på college, det glæder jeg mig virkelig til”.
Imane Saab
”Jeg deltog i en ”sit down” -aktion på det nye sportsstadion. Vi havde lavet bannere, hvor der stod at vi krævede ramper og forhindrede arbejderne i at fortsætte deres arbejde. Der var også nogle ikke-handikappede som deltog. Der kom nogle soldater og prøvede at anholde Mohammed, som er et af vores medlemmer. Vi sluttede os alle sammen til ham og sagde, at vi ikke ville lade ham tage af sted alene. Da soldaterne så at vi alle arbejdede sammen, løslod de ham. Der var oven i købet en af dem som sluttede sig til os. Jeg var ikke bange. Vi tog fotografier og gav dem til en tv-station, så flere ville høre om vores aktion. Jeg var meget glad, fordi vi opnåede hvad vi ville - at der blev bygget ramper”.
Steve Owen
”Lige siden jeg begyndte at spille kørestols-basketball, har tingene virkelig ændret sig for mig. Denne her sport giver mig en masse oplevelser og giver mig mulighed for at slippe af med en masse spændinger og energi. Folk bliver overraskede over, hvor hurtig og hvor krævende en sport det er. Et højdepunkt for mig var at spille på Storbritanniens landshold og sammen vinde guldmedalje i Europamesterskaberne. Jeg er i meget bedre form nu, end jeg var da jeg gik på arbejde – i virkeligheden er det eneste jeg ikke kan, at gå”.
Marie Rose Younes
”Jeg fortalte min mor, at jeg ville i skole og tage eksamen. Da jeg kom, spurgte lærerne: ”Hvad laver du? Hvorfor er du her?” Jeg svarede dem, at jeg ville tage min eksamen, og hvis jeg dumpede, ville jeg tage kurset om. De gav mig et lokale med en seng og jeg bestod eksamen. Jeg fik en meget høj karakter. Bagefter nægtede lærerne mig ikke længere noget. Efter jeg blev færdig med skolen, fik jeg økonomisk støtte, så jeg kunne komme på universitetet, fordi det er meget dyrt”.
Khaled Ramadan Jzadi
”Denne rampe hjælper mig med at komme rundt uden at skulle bede andre om hjælp. Det giver mig mulighed for at være mere uafhængig.”
Suhell Chehab
”Vores forældre ville ikke acceptere at vi ville giftes. Vi besluttede at gøre det alligevel uden deres godkendelse, men til sidst accepterede de vores valg. Vi er det første handikappede par i landet, som er blevet gift. Da Samar blev gravid med vores første barn, spurgte nogle af naboerne om barnet ville blive normalt.
Da jeg så min første søn bevæge sine arme og ben, begyndte jeg at græde. Vores forældre har så småt skiftet holdning, fordi de nu er blevet bedsteforældre. De elsker vores tre børn meget højt. Mit råd til andre handikappede er, at de bare skal se at blive gift”.