Retten til å lære

Det indledende hæfte til Vores rettigheder – vores ansvar” fremfører følgende tanker om temaet ”Retten til at lære”:

 

Læring starter fra det øjeblik vi bliver født og fortsætter gennem hele livet. Læring er ikke kun en skole-baseret aktivitet. Uddannelse giver mulighed for at udvikle alle dine evner, dine personlige evner og dine følelser såvel som evnen til at bestå prøver og eksamener. Alle børn og unge har rettigheden til ikke blot at overleve, men også til at udvikle sig. Det vil sige, at udvikle hver del af barnet, kroppen, hjernen, følelser og forholdet til andre mennesker, søgen efter målet med livet og en fornemmelse af rigtigt og forkert. Indenfor de sidste par år har der været en øget erkendelse af, at hvor der tidligere har været lagt stor vægt på især den mere formelle form for undervisning, lægges der nu mere og mere vægt på den mere uformelle form for undervisning. Det er vigtigt at kunne skelne og samtidig at kunne se, at vi fortsætter med at lære gennem hele livet. Nærmere forklaring følger her:

 

Formel undervisning:
Hierarkisk struktureret, kronologisk rækkefølge, gennemgående undervisningssystem fra 1. klasse til ”tertiære institutioner”.

Alle børn har ret til gratis skolegang

 

Uformel undervisning:
Den proces hvor man tilegner sig holdninger, værdier, færdigheder og viden fra oplevelser i hverdagen, såsom med familien, venner, jævnaldrende, medierne, og andre påvirkninger og faktorer i omgivelserne. Hverdagsliv er en meget vigtig kilde til viden. Nogen skal lære os at gå, tale og gøre mange af de ting, vi nu gør per automatik.

 

Unge bør få en følelse af sikkerhed med hjemmefra og bør have den sikkerhed at, der er nogen som bekymrer sig om dem.

 

Ikke-formel undervisning organiserede undervisningsaktiviteter udenfor det etablerede formelle system, som har til hensigt at koble et genkendeligt undervisningsklientel med et genkendeligt mål for undervisningen. I visse dele af verden er der et stort udvalg af forskellige ungdomsorganisationer og klubber, som unge kan vælge imellem. Nogle tilbyder at udvikle bestemte færdigheder eller interesser, mens andre giver mulighed for at møde nye mennesker eller at opleve nye interesser. Mange af disse giver unge mennesker en chance fora t at udvikle alle deres evner i forskellige retninger enten mod uddannelse eller familieliv.

 

Alle mennesker har evner og ret til fortsat at lære og udvikle

nye færdigheder og viden. Det er vigtigt at indse i en tidlig alder

at selvudvikling og fortsat vækst ikke kun drejer sig om de

muligheder vi får, men også om de muligheder, vi skaber for

os selv. Det at elske at gå i skole, kan hjælpe os med at

opbygge selvværd og et meningsfuldt liv. Tænk bare på

pigespejderbevægelsen – både med hensyn til hvad den kan

tilbyde dig, men også hvad den hjælper dig med at tilbyde

andre. WAGGGS´ holdning til uddannelse er at se det ikke

blot som en rettighed, men også som et ansvar.

 

Tanker om uddannelse og læring

  Den næste del af introduktionspakken giver yderligere

baggrundsviden om uddannelse og læring:

• Samlet forløb på verdensplan m.h.t. uddannelse og læring;

• Tanker omkring hvordan og hvad vi lærer er vigtigt i forhold til rettigheder og ansvar;

• Udbredelse af diskussionen om hvordan holdningen skifter overfor viden, evner og værdier som er opnået via uformel og ikke-formel uddannelse;

• Beskrivelse af forskelle i uddannelsesmuligheder for hhv. piger og drenge - især med hensyn til, hvordan holdningen til dette vigtige emne ændrer sig;

• Til sidst; hvad WAGGGS kan gøre og hvordan man kan henlede opmærksomheden på nogle af de tiltag der gøres for at fremme læring og større ligeberettigelse.

 

Disse oplysninger kan måske give dig idéer til at udvikle flere aktiviteter og fællesskaber – eller måske blot være oplæg til diskussion.

 

Uddannelse for alle: Fremskridt for at forbedre adgang til uddannelse 

Internationalt set er der ofret en del tanker og planlægning på at forbedre adgangen til uddannelse. I 1990 besluttede delegerede fra 155 lande og repræsentanter fra 150 organisationer på Verdenskonferencen for uddannelse for alle i Jomtien i Thailand, at alle skulle have adgang til grundskole og reducere analfabetisme mærkbart inden udgangen af årtiet.

 

En hel del er dog blevet opnået i det forgangne årti:

• 10 millioner flere børn kom skole hvert år;

• gennemsnittet af uddannede voksne steg med 85 % for mænd og 74 % for kvinder;

• Indmeldelse i grundskole steg fra 599 millioner i 1990 til 681 millioner i 1998;

• Antallet af børn der forlod skolen i utide faldt fra anslået 127 millioner til 113 millioner;

• På verdensplan blev der oprettet 5 % flere grundskoler.

 

Alt forløb dog ikke lige godt:

• I forsøget på at sørge for grundskoler til alle blev kvaliteten ofte glemt;

• På trods af procentvise forbedringer, var mere end 875 millioner voksne stadig analfabeter ved årtusindskiftet, heraf var 63,8 % kvinder.

Verdens Uddannelses Forum i Dakar i april 2000 var endnu et vigtigt skridt for uddannelse i det nye årtusinde. Ved at tilslutte sig Dakar Framework for Action bekræftede de 1100 deltagere at beslutningen fra 164 lande om at opnå uddannelse til alle inden år 2015. Dakar Framework for Action forpligtede sig til at opnå kvalitet i uddannelsen for alle med særlig vægt på uddannelsen af piger.

 

Nogle af de specifikke mål, som Dakar Framework for Action satte sig var:

• Udvidelse og forbedring af sammenhængen mellem pasning af førskole-børn og uddannelse, især for de mest sårbare og dårligst stillede børn;

• Forsikring om, at alle børn har adgang til obligatorisk og gratis grundskole inden år 2015;

• Unge mennesker og voksne vil få dækket deres uddannelsesbehov via passende uddannelsessystemer;

• 50 % reduktion af voksne analfabeter inden år 2015;

• udryddelse af kønsforskelle i hele skolesystemet;

• forbedring af kvaliteten af uddannelse så anerkendt og målbare uddannelsesresultater kan opnås af alle;

 

Ca. 83 lande er nu i gang med at opnå ”Uddannelse for Alle” inden tidsfristen 2015. Alligevel vil 70 lande sandsynligvis ikke nå det og for nogle vil det oven i købet gå tilbage.

 

Udfordringer:

• Verden over er der stadig 110 millioner børn i grundskole-alderen, som ikke går i skole. 2/3 er piger.

• På den sydlige halvkugle er der ca. 200 millioner børn i alderen 5-14 år, som går på arbejde i stedet for at gå i skole. Af disse arbejder 50-60 millioner under farlige forhold.

 

Der er mange årsager. Nogle af de faktorer, som forhindrer unge i at deltage i formel undervisning er:

I I-landene:

• Fattigdom
  
  
• Afstand til skolen
  
  
• Børn der arbejder for at tjene penge til familien
  
  
• Traditioner – piger der nægtes adgang til uddannelse
  
  
• Mangel på kvalificerede lærere
  
  
• Gadebørn
  
  
• Flygtninge
  
  
• Handikappede børn
  
  
• Naturskabte og menneskeskabte ulykker

 

I U-landene: 

• Hjemløshed

• Sammenbrud i familien

• Urbanisering

• Udelukkelse fra skole

• Problemer med at skaffe lærere

• Familier der lever på randen af samfundet

• Store klasser

• Stofmisbrug

• Disciplinære problemer

 

Der er dog håb om forbedringer. Emnet uddannelse udgør en væsentlig del af mange andre verdensomspændende kampagner.

For eksempel FN’s Verdensbevægelse for Børn, som opfordrer folk over hele verden til at beskytte børns rettigheder. Verdensbevægelsen for Børn har anført 10 hovedpunkter, i denne forbindelse blev der iværksat en meget succesfuld kampagne – ”Sig ja til børn”. I forbindelse med kampagnen lovede op mod 100 millioner mennesker at ændre verden. Af kampagnens 10 hovedpunkter fik punktet ”Uddan hver eneste barn” flest stemmer (14,8 %). Denne ”Sig ja-kampagne” kulminerede med et særligt børnemøde, hvor dokumentet ” En verden for børn” blev vedtaget. Dette dokument har tre vigtige hovedpunkter:

• Den bedst mulige start på livet for børn

• Adgang til ordentlig grundskole

• Tilstrækkeligt med muligheder for børn og unge til at udvikle deres individuelle egenskaber.

 

Nelson Mandela og Graca Machel modtog resultaterne fra kampagnen ved en særlig højtidelighed og gav denne simple besked til verden:

”Vi må ikke lade vores værdifulde børn gå til spilde.

Ikke endnu et, ikke endnu en dag.”

 

Hvad kan vi lære af det? 

Et af hovedpunkterne i Børnekonventionen er at alle børn og unge mennesker har ret til ikke kun at overleve, men også ret til at udvikle sig. Udviklingen som menneske og som samfundsborger er en proces, som fortsætter gennem hele livet. Ifølge UNESCO (FN´s Uddannelses-, Videnskabs-, og Kulturorganisation) er der fire hovedtyper indenfor læring, som er vigtige. De kaldes søjlerne eller grundpillerne i uddannelse.

 

1. Læren om at vide – at opnå en viden indenfor mange forskellige emner samtidig med at man specialiserer sig indenfor nogle få emner. Det handler også om, hvordan man søger oplysninger, analyserer, og overfører sin viden fra et emne til et andet, hvordan man skaber noget nyt og hvordan man løser nye problemer.

2. Læren om at handle – at opnå en bred vifte af personlige egenskaber, som kan bruges senere i livet, såsom at kommunikerer med andre, eller at arbejde i et team, samt praktiske færdigheder.

3. Læren om at leve sammen – at udvikle en forståelse for andre mennesker, med respekt for at vi alle har rettigheder og ansvar, at lære at behandle hinanden som vi selv ønsker at blive behandlet. At arbejde sammen og løse uoverensstemmelser på en ordentlig måde.

4. Læren om at være – at udvikle vores personlige egenskaber og at opnå evne til at leve vores liv i overensstemmelse med vores holdninger til hvad der er rigtigt og forkert.

 

Overvej hvor meget disse fire grundpiller er en del af vores rettigheder og ansvar indenfor mange andre emner end lige uddannelse. Overvej også, hvor meget viden indenfor disse emner ikke kun er en del af vores opfattelse af vores egne rettigheder, men også vores ansvar for at bevare dem – både overfor os selv og overfor andre.

 

Hvordan ændres holdningen til uddannelse?

  Mens en vigtig rettighed indenfor uddannelse er retten til at gå i skole, foregår uddannelse ikke kun i klasselokalet. Uddannelse er en livslang proces som bidrager til den enkeltes løbende udvikling og engagement i samfundet. Når man ser på formel uddannelse er det vigtigt, at man ikke overser de to andre vigtige dele af læringsprocessen – uformel og non-formel uddannelse.

 

Det er vigtigt, at vi anerkender de færdigheder og kompetencer, som unge mennesker tilegner sig via uformel og non-formel læring. Både uformelle og non-formelle uddannelsesmuligheder fremmer unges jobmuligheder, fremmer deres rolle som samfundsborgere og fremmer deres engagement i en livslang læringsproces. Listen over opnåede færdigheder og kompetencer er sandsynligvis uendelig, men inkluderer blandt andet:

• Engagement

• Demokratisk viden

• Initiativ

• Motivation

• Respekt og tolerance

• Ansvar

• Deltagelse

• Selvsikkerhed

• Solidaritet

• Kommunikation og medmenneskelige relationer

• Konfliktløsning

• Lederevner og ledelse

• Planlægning

• Problemløsning og team work

 

Kan vi uden problemer påstå, at grundskolen alene kan tilbyde alt dette? Uformel og non-formel uddannelse er vigtige processer, fordi de fortsætter igennem hele vores liv på en måde, som formel uddannelse ikke gør.

 

NGO/UNESCOS fælles konsulent bureau bakker op om værdien af non-formel uddannelse:

• ”Den absolutte nødvendighed af non-formel uddannelse gælder især de fattigste lande”

• Den vigtigste indsats på dette område sker ved hjælp af NGO´er.

• Den nære forbindelse mellem formel og non-formel uddannelse og muligheden for en integreret tilgang til læring.

 

Over hele verden er holdningen til uformel og non-formel uddannelse uden tvivl ved at ændre sig. Der er et voksende krav om at evner og kompetencer opnået ad den vej bør opnå formel anerkendelse og bør tages i betragtning af eventuelle arbejdsgivere. ”Livslang læring” er ved at blive en anerkendt og værdsat proces og de organisationer, som arbejder på at videregive uformel og non-formel uddannelsesmuligheder, opnår større og større respekt og opbakning.

 

Livslang læring er udvikling af personligt potentiale gennem en fortsat støttende proces, som stimulerer og sætter folk i stand til at tilegne sig al den viden, værdier, færdigheder og forståelse, som de vil få brug for gennem livet og som giver dem selvtillid, kreativitet og glæde i enhver rolle, situation og sammenhæng.

 

Sideløbende med holdningsændringen til værdien af forskellige typer uddannelse sker der også en holdningsændring i forhold til, hvem der skal have adgang til uddannelse og hvilke typer færdigheder de skal have mulighed for at udvikle. Disse emner uddybes nærmere i nedenstående afsnit om kønsroller og uddannelse.

 

Kønsroller og uddannelse

  Uddannelse er en menneskeret og et grundlæggende redskab til at fremme lighed, udvikling og fred. Undervisning, der ikke diskriminerer, vil både mænd og kvinder have gavn af, og i sidste ende vil den afbalancere forholdet imellem kønnene.

 

Investering i formel og non-formel uddannelse og oplæring af piger og kvinder har vist sig at være en af de bedste måder hvorpå der opnås bæredygtig udvikling, hvilket skyldes det utroligt høje sociale og økonomiske udbytte.

 

Forsøg på at udligne kønsforskelle indenfor uddannelse er sket ved at åbne flere tilgængelige skoler, flere og bedre kvalificerede kvindelige lærere, reducerede omkostninger, relevant pensum, forståelig undervisningsform, samfundsengagement og decentraliseret administration af undervisningen. Disse faktorers indflydelse på ligeberettigelsen er lige vigtige for den non-formelle undervisning, som for den formelle undervisning.

 

 

   

Anbefalede strategier til sikring af deltagelse

 

-1-

Strategi: Lette adgangen til uformelle undervisningssteder.

Formål: Afkortning af afstanden til undervisningsstedet vil fremme tilmelding. Større sikkerhed for pigerne og deres sociale rygte. Kønsopdelte lokaler og toiletter kan være nødvendigt, hvis undervisningen tilbydes begge køn.

 

-2-

Strategi: Forbedre kvaliteten af undervisning og antallet af kvindelige undervisere.

Formål: Det kan blive nødvendigt at rekruttere lokalt, især på landet. At samle grupper tættere på lokal-samfundet tiltrækker ofte kvinder, som ellers ikke ville deltage af kulturelle eller familiære årsager.

 

-3-

Strategi: Begrænsning af udgifterne

Formål: I mange samfund anser forældre enhver form for uddannelse af piger for at være mindre nyttigt end for drenge. I deres øjne overgåes fordelene af de åbenlyse udgifter (f.eks. indmeldelsesgebyr), de skjulte udgifter (f.eks. uniform), kombineret med pigens manglende arbejdskraft i hjemmet.

 

-4-

Strategi: Udvikling af relevant pensum

Formål: Piger vil blive tiltrukket af og drage fordel af en pensumplan, som er relevant for deres liv, og som kan kombinere uddannelse med produktive aktiviteter, indeholder sundheds- og ernæringsemner, foregår på det lokale sprog, finder mulighederne i enhver situation og samtidig udligner traditionelle kønsroller.

 

-5-

Strategi: Øge forståelsen blandt forældre og lokalsamfund via demokratiske tiltag.

Formål: I mange samfund er det nødvendigt at ændre holdningen til uddannelse af piger. Opbakning fra indflydelsesrige borgere og religiøse ledere kan være afgørende, når forældre skal opfordres til at lade både piger og drenge modtage undervisning.

 

 

Hvad kan WAGGGS gøre?

    WAGGGS er en af de største internationale non-formelle

uddannelsesorganisationer i verden. Den tilbyder et dynamisk,

fleksibel, værdi-baseret, non-formelt uddannelsesprogram,

som er relevant i forhold til unges behov. Mere end 10

mio. unge verden over modtager en non-formel

uddannelse via WAGGGS´ uddannelsesprogram. Der har især

været stor succes med at inddrage kønsproblematikken,

nævnt i skemaet ovenover.

 

WAGGGS formålsparagraf artikel 3 – Formål

WAGGGS er en pædagogisk organisation, hvis formål det er at
styrke målet for pigespejderbevægelsen, hvilket er at give
piger og unge kvinder mulighed for at udvikle sig som
ansvarlige verdensborgere.

 

 

   

Der er sikkert mange mennesker i hvert enkelt land, som ikke

er klar over, hvilke muligheder organisationen tilbyder. Det er

derfor vores ansvar, at sørge for at gøre andre opmærksomme

på retten til uddannelse. WAGGGS non-formelle undervisnings-

program bestræber sig på at udvikle den enkeltes liv på såvel

det fysiske plan, som på det intellektuelle, det åndelige, det

sociale, det moralske og det følelsesmæssige plan. Dette

støtter udviklingen af det hele menneske og har til formål at

give hvert enkelt individ mulighed for at udvikle sit fulde

potentiale.

 

WAGGGS har allerede arbejdet hårdt på at støtte alle former for

uddannelse som en del af det seneste treårige tema: ”Building

World Citizenship” – at skabe verdensborgerskab. Nogle af de

tiltag, som blev foreslået i løbet af den periode, er i dette

materiale angivet som bilag 1. Man kan evt. bruge listen i sin

gruppe som oplæg til diskussion af, hvordan disse tiltag kan

relateres til rettigheder og ansvar, og hvorvidt I har ført nogle af

forslagene ud i livet.

 

Vores ansvar

Læring er ikke kun en rettighed – det er også et ansvar. Vi

Har alle del i ansvaret for at sikre at vi gør yder vores bedste, at

vi bidrager så meget som vi kan – ikke kun via vores eget

potentiale, men også ved at hjælpe andre til at dyrke deres eget

potentiale. Dette kan betyde at vi som organisation kommer til

at uddele undervisningsmateriale, eller lave læse- og skrive-

kampagner. Det stiller også krav til hver enkelt af os om at

hjælpe og støtte vores kammerater, når de deltager i såvel

formelle, som non-formelle aktiviteter.

 

Hvis du er i stand til at læse dette materiale, er du bedre stillet

end mange mennesker verden over, som ikke har haft

mulighed for at gå i skole og lære at læse. Hvis vi får

muligheden for at lære enten via skolegang eller via non-formel

undervisning, er det vores ansvar at få det bedste ud af det. Vi

må sørge for at opsøge steder, hvor vi kan lære og hvor vi kan

være åbne overfor at modtage den viden, som vi får tilbudt, og

at lære at bruge den rigtigt. Det er vores ansvar at sørge for at

vi bruger vores uddannelse til at udvikle vores land og vores

lokalsamfund. En måde at gøre det på er at sørge for at de

færdigheder, vi har opnået, gør os i stand til at foretage

velovervejede valg både som medborger og i forhold til vores

personlige liv.

 

Dette aktivitetshæfte er lavet for at opmuntre pigespejdere til

at tænke mere bevidst over, hvordan de bliver undervist, hvad

der er afgørende for deres liv, hvilken rolle de kan og vil få i

verden, og hvilken videreuddannelse de vil få brug for for at

opnå den position. Nogle af aktiviteterne skal hjælpe med til at

tænke nærmere over disse emner, andre til at få dem til at

udtænke måder at promovere sig selv og deres fremtidsplaner

på. Husk at disse 10 aktiviteter næppe passer til alle med den

store medlemsskare vi har, så erstat dem eller ret dem til, så

de passer til den gruppe piger, I arbejder med. Del Jeres idéer

med andre.

 

Vi håber, at ovenstående informationer og de følgende

aktiviteter har vakt jeres interesse for dette vigtige emne. Husk

også at ”Retten til at lære” er et ud af seks emner omkring

rettigheder – I vil sikkert kunne forbinde aktiviteterne i

emnerne med hinanden og derved opnå en større

sammenhæng mellem rettigheder og ansvar.

 

  Tilbageblik på ”Building World Citizenship” og uddannelse

Kig på listen og de foreslåede aktiviteter fra den sidste 3-årige

periode. Kryds således af ud for hver aktivitet:

 

V = Øger viden

F = Giver nye færdigheder

H = Er holdningsbearbejdende

A = Kræver ændret adfærd

AN = At opføre sig ansvarsfuldt overfor andres

rettigheder

RE = Styrker os i at stå fast på egne rettigheder

JA! = Vi har handlet

 

At støtte formel undervisning	V	F	H	A	AN	RE	JA
Diskuter i grupper alle de årsager, I kan komme i tanker om til, at der kan være børn & unge på din alder og i dit land, som ikke går i skole. Hvilke jobmuligheder tror du de vil få? Planlæg et projekt, som vil fremme skolegang i dit område. Kan du f.eks. tænke dig et projekt som vil hjælpe transporten til skolen?
At støtte non-formel undervisning
Lav en PR-kampagne for pigespejderarbejde i din by.
Udvælg en gruppe i din by, som du tror, kan have gavn af et non-formelt undervisningsforløb. Diskuter det med dem og lav målrettede aktiviteter for dem.
At støtte skrive- og læsefærdigheder.
Lav i gruppen en liste over alle de ting, det ville være svært at gøre, hvis man var voksen og ikke kunne læse.
Planlæg et projekt for børn i nød i din by. Du kan evt. kontakte den lokale folkeskole for at finde ud af, om der er børn, der har brug for hjælp.
Aftal en uge, hvor hele gruppen bruger mindst ½time hver dag på enten at forbedre sin læsefærdighed eller på at læse noget nyt.
At støtte tidlig skolegang
Lav et program, som støtter forældre i lokalområdet, som opdrager børn under vanskelige vilkår. Man kan mødes en gang om ugen med mindre børn, som kan komme og få læst historier og lege sammen i sikre omgivelser.
Lav et legetøjs-bibliotek for børn i dit område, som har meget lidt legetøj. Bed folk give brugt legetøj.
Sammenhæng mellem uddannelse og job
Ved du, hvilken slags job, du godt kunne tænke dig? Ved du, hvilken uddannelse det kræver? Skal du bestå bestemte eksamener? Tænk over, hvilke planer du skal lægge for at få dit ønske-job.
Lav i gruppen en liste over alle de fag, I har i skolen. Fortæl om dem på skift. Hvorfor tror I, det er vigtigt at have dem? Er der nogen fag, I synes I mangler?
Kvinder og uddannelse
Lav et skrive- og læsekursus for piger eller kvinder i din by, eller hjælp til ved et allerede eksisterende projekt, eller lav læsegrupper og støt folk i at variere deres læsevaner.
Prøv at lave en holdningsændring i din by. Tal i gruppen om, hvordan det kan gavne en familie, at moderen har en uddannelse. Lav et teaterstykke om det og opfør det i byen.
Synes du at piger og drenge har samme muligheder i din by? Lærer de de samme ting? Deltag i en traditionel drenge-aktivitet, hvis du er pige og i en pige-aktivitet, hvis du er dreng. Fortæl gruppen om dine oplevelser.
Uddannelse for fred og menneskerettigheder
Diskuter konflikter i din by. Er der religiøse, race, sproglige eller etniske konflikter? Er der emner, som folk i byen ikke kan blive enige om? Planlæg et projekt, hvor I ”bygger bro” i din by. I kunne f.eks. lave en mad-aften for de lokale kvinder, hvor I inviterer dem til at komme og vise hinanden, hvordan de laver mad.
Undersøg dit lands menneskerettigheder historisk set. Undersøg det politiske system, og om retten til frihed. Undersøg noget om uddannelse. Har alle adgang til skolegang? Synes du alle har lige muligheder?
Specialundervisning
Spørg en handicappet, om vedkommende vil komme til et spejdermøde og fortælle om sit handikap. Undersøg dit lands handikap-politik.
Overvej at støtte en organisation i dit land, som arbejder for at forbedre forholdene for handikappede. I kan hjælpe ved pengeindsamling eller hjælpe med et konkret projekt.
Børn, som synes det er svært at lære noget nyt, har behov for specialundervisning. Tal med en folkeskolelærer og find ud af, om I kan hjælpe en elev med indlæringsvanskeligheder.

 

 

AKTIVITETSHÆFTE

 

Vejledning til aktiviteterne

 

Alle aktiviteter kan bruges til selv-hjælp eller til at hjælpe andre. Nogle aktiviteter egner sig bedst til en person ad gangen, andre til en hel gruppe. Nogle aktiviteter opfordrer ril at man arbejder i lokalsamfundet, andre har et mere globalt perspektiv. Aktivitetsarkene vejleder Jer i hver enkelt aktivitets formål.

 

Hver gang I har planlagt og udført en aktivitet, skal I huske…

• Venskab: Kan vi involvere en anden organisation i denne aktivitet?

• PR: Kan vi bruge denne aktivitet til at gøre opmærksom på vores spejderarbejde?

• Arkiv: Hvordan kan vi gemme erfaringerne fra vores arbejde, så vi får et personligt udbytte af aktiviteterne?

 

Aktivitetsarkene er lavet for ledere til brug direkte for WAGGGS medlemmer eller for pigespejdere, som arbejder alene. Bearbejd dem, så de passer til Jeres behov. Arkene kan fotokopieres og deles ud, eller kan bruges i mindre dele, som enten læses højt, skrives på en tavle, eller flipover i løbet af spejdermødet. De forslåede aktiviteter er kun tænkt som et udgangspunkt, som forhåbentlig vil vække jeres interesse. En af ”ansvarsdelene” i hæftet er jo at tænke selv og finde ud af, hvad der er den bedste måde at opnå vores mål. Vi håber, at I vil udvikle nye idéer, som passer bedst til jer og jeres lokale forhold og behov, og dele disse idéer med andre.

 

Vi forventer, at I vil bearbejde aktiviteterne, inklusive sproget, så det passer til lige præcis jeres lokale forhold.