Aktivitet 9: Å skape fred

Hensikten med denne aktiviteten er å fremme positive og aktive fredsprocesser.



METODE

  1. Uddel kopier af diagrammet på ark 1 og beretningen på ark 2.

  2. Lad grupper á 4 personer se på beretningen og bed dem om at overveje, hvad den pågældende person skal gøre for at skabe fred.

  3. bed derefter gruppen om at skrive Lorencos navn midt i diagrammet. På de optrukne linier skrives, hvad Lorenco gør og på de stiplede linier skrives konsekvenserne.

  4. Bed dem om hver især at lave deres eget ”fredsskabende” diagram, hvor de gentager øvelsen for derefter at se om deres forudindtagede opfattelser holder stik og/eller om der var uforudsete konsekvenser.


RESULTAT

At vise hvilke voldsomme og positive følelser, der kan opleves i forbindelse med at skabe fred.


UDVEKSLING AF IDÉER OG PR

Det afhænger af hvilke aktiviteter, og udefrakommende personer og organisationer, man vælger at arbejde med. Hvis man laver et diagram, hvor gruppen er i centrum i stedet for enkeltpersoner, vil I kunne hjælpe forskellige lokale organisationer og måske oven i købet medvirke til at skabe positiv opmærksomhed om de unge og freds-emnet.




FORSLAG TIL AT GEMME ERFARINGERNE

Før dagbog eller tag notater for at se, hvad der lykkes i denne treårs-periode.


Hæng freds-diagrammerne op på gruppens opslagstavle, eller lad pigerne tage deres egne med hjem, så de kan hænge dem op på deres værelse!


ALDERSGRUPPE

Egner sig til alle aldersgrupper.


BEMÆRK

Denne øvelse vil kræve en vis form for vejledning for at sikre at de forskellige aktiviteter udføres på en sikker, ordentlig og udbytterig måde.

 

 

 

 

 

LORENCO



Lorenco arbejder som journalist i Mozambique


”Det var meget svært at være journalist under krigen. Jeg ville gerne vise begge sider af historien, men det var ikke altid lige nemt; det var farligt at rejse i de områder, som var mest berørt at krigen, fordi der var mange landminer. Jeg rejste altid med militærkonvojer af sikkerhedshensyn. Jeg havde derfor ofte ikke mulighed for selv at bestemme, hvad jeg ville se.


Mine egne forældre bor på landet, så på den måde oplever jeg ligesom tusindvis af andre familier, hvad det vil sige at få sit hjem, sin landsby og sine marker ødelagt. Det er hårdt at skrive om disse mennesker, især om de børn, som er tvunget til at slås, uden at man også selv bliver påvirket. Jeg forstå jo godt deres frustration over at have mistet alt og deres usikkerhed for fremtiden.


Jeg tror på at det er vigtigt at fortælle andre, som aldrig har oplevet krig, hvad det vil sige. Jeg vil have, at de skal vide, at krig jo ikke kun ødelægger bygninger. Det sætter tusindvis af ganske almindelige familier i en frygtelig knibe og forfærdelig fattigdom. Nu hvor der er fred, er der større frihed til at skrive om disse oplevelser.


Det at skrive til medierne giver mig et enormt ansvar. Medierne rækker betydeligt længere end en enkelt person nogensinde kan gøre alene. Ved at beslutte hvad og hvem min artikel skal handle om, kan jeg påvirke, hvad folk skal tænke og mene. De tor måske, at de læser sandheden, men det er jo bare min fortolkning.


Jeg prøver at skrive om projekter, som arbejder for fred, så andre kan læse om dem og prøve at gøre noget tilsvarende. Jeg tænker at jeg som journalist kan bidrage til fred ved at overveje forskellige muligheder i det jeg skriver og ved at opfordre til en bedre forståelse folk imellem”.