METODE
Hvad er fred?
-
Bed alle i gruppen om hver især at skrive ned, hvad de mener med ”fred”. Bed et par frivillige om at læse deres definition op for de andre.
-
Læse nogle af udsagnene fra ark 1 højt for dem.
-
Bed nogle af gruppens medlemmer om at sammenligne disse udsagn med deres egne. Hvilke forskelle/sammenligninger er der?
Hvad er en konflikt?
-
Skriv ordet ”konflikt” på midten af et stort stykke papir. I 3-4 minutter beder du pigerne nævne alle de ord, det får dem til at tænke på. Uanset hvad der bliver sagt, skal det hverken diskuteres eller kommenteres. Husk at der hverken er rigtige eller forkerte svar. Skriv alle ordene ned.
-
Kig på ordene sammen med gruppen. Hvad tænker de om ”konflikt”? Er det kun negativt? Kan en konflikt nogensinde være positiv?
-
Vælg nu en eller flere af udsagnene, som I vil se nærmere på. På et nyt stykke stort papir skriver I de valgte udsagn med ordet ”konflikt” i midten. Bed gruppen om at tænke på årsager til hvert af udsagnene. Legen kan udvides ved at tænke på årsagerne til årsagerne (se ark 2).
RESULTAT
Emnet fred og konflikt er blevet bragt på banen, og medlemmerne er blevet mere opmærksomme på, hvordan folks forskellige livserfaringer påvirker deres opfattelse af begrebet fred. Man kan gentage aktiviteten som afslutning på forløbet for at se i hvilken udstrækning deres holdninger har ændret sig.
FORSLAG TIL AT GEMME ERFARINGERNE
Før dagbog eller tag notater for at se, hvad der lykkes i denne treårs-periode.
Hæng diagrammet op på opslagstavlen i mødelokalet.
ALDERSGRUPPE
Egner sig til alle aldersgrupper
BEMÆRK
Gode hjælpemidler og gode visuelle effekter er vigtige for at få denne øvelse til at fungere ordentligt. Brug tuscher i klare farver til at skrive med.
HVAD ER FRED?
De følgende udsagn stammer fra unge i alderen 12-19 år i konflikt-situationer.
Peace means gaining..: ”Fred betyder at vi opnår selvstændighed og frihed til at flytte hvorhen vi vil”.
When I..: Når jeg tænker på fred, er det mit ønske at begge parter vil gøre en indsats for forandring”.
Peace means that..: “Fred betyder, at vi ikke længere behøver at være bange”.
True peace..: ”For mig vil virkelig fred betyde, at vi ikke længere behøver at være bange for hinanden. Vi kunne køre bil med nedrullede vinduer og gå ind og få noget at drikke, hvis vi havde lyst”.
Peace means loving: “Fred betyder at elske. Fred betyder samarbejde. Fred betyder loyalitet”.
I used to..: “Før hen troede jeg på, at fred betød at vi alle ville være venner. Men nu tror jeg på en mere realistisk form for fred, hvor vi bor hver for sig, hvor mit folk og deres folk har hver sit land”.
Peace is..: Fred er når der er fred og ro uden eksplosioner eller ballade. Det er når man kan gå fra det ene land til det andet uden problemer: når man kan gå udenfor om aftnen uden at være bange for om der kommer nogen og gør dig noget ondt. Det er en tid i fred uden bekymringer”.

Peace means..: ”Fred betyder, at du kan gå udenfor uden at være bange for om du bliver skudt eller slået ihjel”.