Aktivitet 10: Å skape en framtid

Hensikten med denne aktiviteten er å undersøge hvad det vil sige at høre til i et samfund og hvordan vores opfattelse af samfund og tilhørsforhold hænger sammen med at opretholde og fremme fred. At blive bevidst om at WAGGGS er en verdensomspændende organisation, at tænke over hvad organisationen har opnået, hvilke muligheder den har, og hvordan man kan fremme organisationens virke og hvordan man kan ”bygge en fremtid” for pigespejderarbejdet.

 

METODE

1. Bed medlemmerne om to & to at diskutere, hvad der giver dem en følelse af fællesskab og skriv det dernæst på et stykke karton.

2. Bed dem om at dele deres idéer med hinanden.

3.Inddel dem i grupper á 4 personer og spørg dem, hvordan konflikter i familien påvirker deres opfattelse af fællesskab.

4. Bed dem om at tænke over, hvordan mobning i skolen påvirker deres følelse af at høre til.

5. Bed dem herefter om, at overveje hvordan krig påvirker deres opfattelse af fællesskab.

6.Spørg gruppen om, hvad der giver dem følelse af fællesskab i forhold til WAGGGS.

7.Giv grupperne lidt tid til at planlægge, hvordan denne fællesskabsfølelse kan forstærkes.

8. Præsenter jeres idéer for hinanden og vælg den bedste.

9. Lav PR-plakater for WAGGGS, hvor der især lægges vægt på forpligtelsen i forhold til rettigheder, ansvar, mellemfolkelig udveksling, harmoni og fællesskabsfølelse.

10. Bedøm plakaterne i en konkurrence og hæng vinder-plakaten op på en opslagstavle.


RESULTAT

En større forståelse for fred og for sammenhængen af fællesskab og det at høre til og det at WAGGGS giver plads til begge.


UDVEKSLING AF IDÉER OG PR

En offentlig udstilling af plakaterne ville være en god mulighed for at gøre opmærksom på gruppen.


FORSLAG TIL AT GEMME ERFARINGERNE

Før dagbog eller tag notater for at se, hvad der lykkes i denne treårs-periode.

 

Plakaterne i sig selv er også godt materiale.


ALDERSGRUPPE

Egner sig til alle aldersgrupper – hvis plakaterne udstilles, kan det være en god idé at skrive navn + alder på ”kunstneren”.


BEMÆRK

Dette er en fantastisk mulighed og en passende lejlighed i tidens ånd til at slå et slag for de værdier, bidrag og fortsatte arbejde, som vores organisation gør for verdensfreden.